Tilbage til Besøgsven-ordning og anden støtte

En frivillig fortæller om imam-funktionen

Naveed Baig fortæller om imam-funktionen

”En jordmoderstuderende ringer, og jeg kommer straks op på afdelingen for at møde forældrene til en nyfødt lille pige med hjertefejl. Familien er fra Afghanistan. Manden taler dansk, og konen taler urdu, som jeg også godt kan.
Forældrene fortæller, at datteren skal opereres dagen efter. De har brug for at tale med mig, som imam, om deres situation, og at jeg beder for deres datter. Begge forældre var ret afklarede, virkede ret stærke og brugte religiøst sprog, såsom det er ’Allahs vilje’, vores tro siger, vi skal være tålmodige mv. Forældrene fortalte, at de ville gøre alt for at redde deres barn, så selv om lægerne, ifølge dem, havde sagt, at man ikke behøvede at operere datteren, og at de bare kunne gå hjem med hende, hvis de ønskede det, ville de have, at alt skulle prøves. Parret opfattede det, som om de havde et andet livssyn end hospitalet. De sagde, jeg skulle bede for datteren og sige til andre muslimer, at de også skulle bede for hende.”
Naveed Baig, Koordinator for ERT