Tilbage til Besøgsven-ordning og anden støtte

En frivillig fortæller om at lytte og yde åndelig omsorg

Nasir Ahmed fortæller om det at lytte og yde åndelig omsorg

”Afdelingen havde taget kontakt til ERT, fordi de pårørende til en kritisk syg iransk mand virkede meget forvirrede og berørte. Da jeg kom op på afdelingen, var patienten allerede død. Børnene til den afdøde var taget af sted, men jeg stødte på broren nede i forhallen, og vi fandt et sted, hvor vi kunne tale sammen.
Jeg spurgte, hvordan han havde det, og derfra var det ham, som snakkede. Han fortalte, at de havde været i Tyskland for, at hans bror kunne få lavet en operation, men på vej hjem til Norge, hvor familien boede, blev hans bror kritisk syg og indlagt i København. Han sagde flere gange, at han havde skyldfølelse, fordi det var ham, som havde taget beslutningen om, at de skulle tage hurtigt tilbage til Norge. Han græd, og jeg forsøgte at støtte og trøste ved fx at sige, at han jo ikke kunne vide, at hans bror ville blive syg.
Efter et stykke tid spurgte han mig, om jeg troede, at det var en god dag at dø på. Hans bror var død på en helligdag, den dag i den islamiske pilgrimsperiode som hedder Arafat-dagen, og jeg svarede, at jeg mente, at det var en god dag at dø på, fordi denne dag inden for islam er en tilgivelsens dag, den dag, hvor pilgrimmene bliver tilgivet.
Og da var det, som om der skete noget i vores samtale. Han rejste sig op, var på en eller anden måde ligesom lettet og glad. Han gav mig et stort kram. Ja, og så havde han ligesom ikke brug for at snakke mere. Det, at jeg, som muslim, havde et vist indblik i hans forståelsesramme, gav ham et eller andet. Jeg tror, han fik noget ud af det.”
Nasir Ahmed, Projektleder