Tilbage til Besøgsven-ordning og anden støtte

En frivillig fortæller om besøgsven-ordningen og mulige barrierer

Aynur Guzel fortæller om besøgsven-ordningen og mulige barrierer

”I sommeren 2009 besøgte jeg en patient, en ældre mand med tyrkisk baggrund, som var indlagt efter en stor operation med efterfølgende komplikationer. Personalet på afdelingen havde bemærket, at han ikke havde fået besøg i de 9 dage, han havde været indlagt. Der var sproglige barrierer, og manden havde ingen at snakke med. Personalet spurgte manden, om han kunne tænke sig en besøgsven fra Etnisk ressourceteam.
Manden ville gerne have besøg, men havde lidt svært ved at forstå hvorfor nogen ”fremmede” ville besøge ham. Da jeg besøgte manden, var han i starten ret spørgende med hensyn til, hvorfor jeg ville besøge ham, og, hvad det var, jeg kunne hjælpe med. Jeg forklarede, at jeg, som besøgsven fra Etnisk Ressourceteam, bare var der for at snakke med ham og, at det var ham selv, der bestemte, hvad vi skulle snakke om. Desuden forklarede jeg, at jeg havde tavshedspligt. Sidstnævnte blev han glad for at høre, da han havde haft brug for at snakke med nogen gennem længere tid.
Når manden til at begynde med undrede sig over hele besøgsven-ordningen, tror jeg, det handlede om, at man, i den tyrkiske kultur, ikke har tradition for besøgsvenner, da den sociale omgangskreds og den nære familie tager sig af de sociale og psykiske aspekter ved sygdom.”
Aynur Guzel, læge