Undervisning/rådgivning
En vigtig del af Etnisk Ressourceteams opgaver er at rådgive hospitalets personale. Rådgivningen kan ske via e-mail, per telefon eller der er mulighed for personlige møder på afdelingerne.
Undervisning af personale foregår oftest på de enkelte afdelinger eller i hospitalsaulaer, hvor der bl.a. er mulighed for diskussion af cases og for supervision. Undervisning foregår også på andre hospitaler og sundhedsinstitutioner i og udenfor Danmark.
Etnisk Ressourceteams undervisningstilbud omhandler bl.a. interkulturel kommunikation, sygdomsforståelser, etik, bioetik, sjælesorg og ritualer. Der findes mere detaljerede beskrivelser af Etnisk Ressourceteams undervisningstilbud under menupunktet ”Undervisningstilbud”.
Undervisningen bliver varetaget af frivillige, med særlige faglige og erfaringsmæssige kompetencer blandt Etnisk Ressourceteams ressourcepersoner.
Undervisningen er eftertragtet og der er flere dygtige og kompetente undervisere i ERT.
