ERT er, for 4. år i træk, med til at planlægge 1001 Nats Eventyrlige Dage på Rigshospitalet

Sæt kryds i kalenderen d. 14. og 15. november, da Etnisk Ressource Team i samarbejde med Rigshospitalet og ‘den Blå Heks’ Janne Kjærsgaard afholder kulturdage i mellemøstlig stil og ånd i forhallen på Riget.

Etnisk Ressource Team har i 4 år været med til at planlægge begivenheden, fordi vi synes det er vigtigt for børn såvel som voksne, patienter såvel som personale, majoriteter såvel som minoriteter, at opleve kulturer der enten ligner eller adskiller sig fra egen kulturbaggrund.

Håbet er, at give børn en bredere kulturforståelse, men også for minoritetspatienter og pårørende at se, høre og opleve noget, de kan spejle sig i eller genkende fra deres egen baggrund.

Derudover er det også en god mulighed for sjov og spas for børn i alle aldre!

Et program med indslag bliver vedhæftet her på siden, så snart det er færdigudarbejdet.

Vi håber, vi ses

Mange hilsner
ERT